Udskriv

KøreREGLER/TEKNIK

HVAD MEDVIRKER TIL SIKKER KØRSEL I EN CYKELGRUPPE.

  • at følge holdkaptajnens anvisninger, samt forreste eller bagerste rytters melding om at køre enkelt kollonne.
  • at melde om huller i vej, grus og andre forhindringer.
  • at holde kurs og fart.
  • at holde sin plads i rækken.
  • at holde øjnene på den forankørende også når der snakkes
  • at holde hånden på bremsen når der køres tæt.
  • at blive bagved, og aldrig køre op på siden af den forankørende.
  • at overholde de almindelige færdselsregler.

 KØREREGLER

Under træning i grupper, er det nødvendigt at i alle er ”på” og ikke tager unødige chancer som kan få konsekvenser for andre på holdet.

Man holder kurs og fart  og sin plads i kolonnen, trækker ikke ud- laver ikke pludselige sving eller opbremsninger, medmindre det er absolut nødvendigt for at undgå et uheld, for måske ligger den bagvedkørende lidt for tæt på i samme øjeblik, og så sker uheldet.

Man overhaler aldrig indenom, men hvis det er nødvendigt for at undgå uheld, så meldes der højt og tydeligt - jeg kører indenom – til den/de berørte.

Rejser man sig op, gøres det i tide sådan at cyklen ikke går et øjeblik i stå eller rykker 10 – 20 cm bagud, idet det er til stor fare for de bagvedliggende, derfor gøres det så betids at man kan gøre det med uændret fart eller en lille acceleration.

Det er kun de forreste i gruppen der har godt udsyn og kan se huller, hunde, parkerede biler eller andre forhindringer som skal undviges.

Derfor er det vigtigt at alle kender nedenstående kommandoer, og bruger dem (og ikke alle mulige andre beskrivelser), idet de er korte og præcise, hvorved de nemmere kan opfattes af resten på holdet.

Ved større grupper gentages kommandoer ned igennem gruppen så det er sikkert at alle ryttere har hørt meldingen.

Sikkerheden sættes i højsædet - hvis blot en laver en fejl kan det få konsekvenser for alle de øvrige.

MELDINGER  UNDER KØRSLEN:

Forfra                       Ved trafik forfra.

Bagfra                        Ved trafik bagfra.

Se op                         Når der kræves ekstra agtpågivenhed i feltet f.eks.

ved overhaling. Der gives samtidig håndtegn.

Stopper             Ved vejkryds el. lign., hvor der stoppes for trafik.

Fri                   Ved sving/vejkryds, hvor der er frit for trafik.

Er der samling             Ikke en melding, men et spørgsmål for at konstater

om feltet er samlet.

Kan besvares med:

Nej der er ikke samling        Eller:

Kontakt      Som bekræftelse på at alle er med.

Nedenstående melding gives af bageste rytter eller den der ser at gruppen er ved at splittes.

En ned                    farten ønskes nedsat med 1 km/t

Alle meldinger gentages gennem feltet som tegn på, at alle har hørt meldingen og for at sikre, at meldingen når gennem hele feltet.

Holdkaptajnen bestemmer tempo og kørselsform. Der køres generelt i enkeltkolonne eller to og to, aldrig i vifteform så vi breder os over hele vejen. Forreste rytter kan dog også beordre enkeltkolonne, hvis rytteren kan se, at dette er nødvendigt.

 SKIFTETEKNIK

Formålet med skifteteknik er:

At      skabe størst mulig trafiksikkerhed.

  • At      undgå der opstår ‘huller’ i gruppen.
  • At      lære at køre i gruppe og læ for hinanden.

Hvis der køres i to rækker- parvist.

Når der skiftes, øger den første rytter i venstre række hastigheden en smule for at kunne trække ind foran den første rytter i højre række. Det er vigtigt, at højre række er opmærksomme på, at de ikke øger hastigheden. Venstre række kører frem, så der dannes par med den foranliggende rytter i højre række - skiftet kaldes også Snejbjerg skift der er beskrevet med andre ord herunder.

Hvis der køres ”kæde”,  skiftes der kontinuerligt – som en kæde, der ruller. Der skiftes stille og roligt og ikke hurtigere end at den bagvedkørende kan hænge på.

Det er en fordel, hvis der er modvind eller hvis alle er trætte, idet alle så hjælpes ad og kun trækker den korte tid man ligger forrest. Det er meget vigtigt at højre række holder hastigheden.

Det er hold kaptajnen, der bestemmer, om der skal køres ”kæde” eller kolonnekørsel”, hvor de to forreste ryttere trækker feltet i en periode. Når der skiftes, råbes kommandoen ”skifter”, så alle i feltet er opmærksomme på, at der nu skal skiftes makker. Skiftet sker på samme måde, som når der køres ”kæde”. Første rytter  i venstre række rykker frem og glider ind foran i højre række, hvor han bliver første mand.

Hvis der køres i en række  – kolonne kørsel.

Forreste rytter giver signal om at der skiftes, ved at sige skifter og give et vink med venstre hånd.

Alle bagvedkørende overhaler stille og roligt så kolonnen ikke splittes, hvorved front rytter glider langsomt indenom de øvrige og ned på bagerste plads.

NÅR DER SKIFTES FRA 2 TIL 1 KOLONNE GØRES DET ALTID PÅ NEDENSTÅENDE MÅDE.

Venstre (yderste) rytter trækker ind foran sin højre ( inderste) rytter.

Hvis der pludseligt opstår en situation hvor man hurtigt skal ind på en kolonne, så skal forreste venstre rytter sætte farten op og trække ind  hvorefter den bagvedkørende “højre” rytter lukker hullet, og sådan  fortsættes ned igennem kolonnen. På denne måde kan der skiftes fra 2 til en kolonne på ca. 5 sec.

 SNEJBJERG/RUSSERSKIFT.

 

   
  1) Skiftet indledes ved, at den forreste højre rytter giver   besked og tegn herom.Tegnet er en roterende   bevægelse med hånden, som om   han rører i en gryde,eller råber kommandoen ”skifter”.  2) Venstre række  glider frem.
   
 3) Forreste venstre   rytter glider til højre til indvendig række og bageste højre rytter glider til venstre til udvendig række.  4) Endelig glider   den venstre række frem på plads, og skiftet er slut. Med lidt øvelse vil skiftet foregå i en glidende, roterende   bevægelse med uret,som en kæde der ruller. Det undgås herved , at vi fylder mere end 2 i   bredden.

SVINGTEKNIK.

Et par tips til de “skarpe” sving

Vurdér den optimale linje (eller måske snarere bue) gennem svinget

  • Gear      tilpas meget ned inden svinget, så du hurtigt kan accelerere op i fart      igen
  • Ryk      en anelse tilbage i sadlen og hold kroppen lav
  • Stræk      det yderste ben og læg noget af din vægt (som normalt ville være på      sadlen) over på den yderste fod med pedalen i bundstillingen
  • Pres      det inderste ben ind mod stellet
  • Læn      cyklen i svingretningen – hældningen afhænger af svinget
  • Skær      så tæt på rabatten/kantstenen som du tør
  • Begynd      at accelerere straks du er ude af svinget – stå evt. op og sprint for at      genvinde farten
  • Gear      op igen så snart du er oppe i normal fart igen, og koncentrer dig om at      træde

Brug bremserne så lidt som muligt, og undgå det evt. helt (afhænger naturligvis meget af, hvor skarpt svinget er). Hvis der skal bremses, så gør det “fjerlet” umiddelbart før svinget – aldrig mens du svinger

Udover de tekniske færdigheder, er det også nødvendigt at se på vejens beskaffenhed. En hullet vej kan betyde at dit dæk slipper vejen en brøkdel af et sekund, hvilket kan være katastrofalt når du er på vej gennem et sving. Sand, grus og løse blade gør det i praksis umuligt at læne sig i svingretningen. Våde veje er det mest uforudsigelige, og specielt malede streger og metalliske overflader er de rene glidebaner. Det kan anbefales at reducere dæktrykket i vådt føre, da dette vil øge dækkets kontaktflade på vejen, og føre dig mere sikkert gennem svingene.

Tak til www.Pedaltramp.dk for denne tekst